Nytt om runer 14 (1999), 4-8

Arbejdet ved Runologisk Laboratorium, København (1998) - [Go to the English summary]

Nyfund og nyregistreringer fra Danmark 1998

En mere udførlig behandling af disse fund findes i Arkæologiske udgravninger i Danmark 1998 (1999), 299-305.

VORDINGBORG KNOGLEFRAGMENT
Det lille fragment af et ribben stammer fra udgravninger i sommeren 1997 i ruinerne af kongeborgen i Vordingborg, der er grundlagt af Valdemar den Store (1157-1182), men runerne blev først opdaget ved fundgennemgangen i foråret 1998 i Sydsjællands Museum, Vordingborg. Ifølge arkæologen, Dorthe Wille-Jørgensen, stammer benet fra det nederste kulturlag på stedet, antagelig fra sen vikingetid/tidlig middelalder, det synes at repræsentere udsmid fra en nærliggende bebyggelse. Benstykket måler 4,4 × 2,3 × 0,5 cm, de sikkert formede runer er 2,3 cm høje (fra kant til kant). Da der er et brud langs hovedstaven i den første rune, kan der mangle noget i begyndelsen af indskriften:
-yuþ
Punktet i den første rune er tydeligt tilsigtet. Der kan ikke gives nogen tolkning, det kan teoretisk være afslutningen på en kort, sprogligt meningsgivende indskrift; men det kan også blot være en skriveøvelse.

IBSKER BRONZEPLADE
Den lille firkantede bronzeplade (D 183/1998) er fundet med metaldetektor i 1997 på et stort bopladsområde ved Munkegård på Bornholm og undersøgt på Nationalmuseet i februar 1998. Den måler 4,2 × 3,7 × 0,1 cm og har et afskåret hjørne i den ene side og en ejendommelig (brud)kant i den anden med "lapper", der griber ind over kanten, fem på A-sidens venstre side, fire på B-siden, men banket ud, så de danner en nogenlunde jævn, sammenhængende flade, ret velbevaret, bortset fra lidt korrosion i kanterne. De fint indridsede runer står svagt, men ret tydeligt; på A-siden er de ca. 1,7 cm, på B-siden ca. 1 cm høje.

På A-siden findes to linjer med en blanding af enkelte regulære runer, komplicerede binderuner eller pseudoruner. Indskriften har næppe haft sproglig mening.
?þ^(k)is???
po^þu(:)?ssn
Rune 1 i den øverste linje står helt ude ved kanten, hvor overfladen er ujævn; lidt under midten findes en venstre bistav, som peger opad. Rune 2 kan være en binderune: þ^(k) eller (k)^þ - et þ med en lille kort venstre bistav øverst, som en spejlvendt k- (måske en q-) bistav. Efter to sikre runer: i og s, følger et tegn, der måske kan opfattes som a^þ. På rune 6 ses øverst en venstrevendt bistav. En højre bistav når fra midten af hovedstaven over mod toppen af en følgende lodret stav, mens en nedre bistav peger nedefter mod højre - eventuelt k^p (jf. andenlinjens rune 1). Den lidt korte rune 7 yderst har en højrevendt k-lignende bistav, som udgår fra midten. Andenlinjens første rune kan forekomme som p-rune efter ca. 1200, hvorfor jeg har valgt denne translitteration. Rune 2 er en binderune o^þ (eller a^þ, hvis risteren har skåret for langt i þ-bælgen). Rune 3 er en u-rune med meget lavtsiddende bistav, fulgt af et usikkert to-punkts-skilletegn. Rune 4 ligner en n-rune, suppleret med en højre vinkelret "bistav" noget under toppen. Den følges af to ret forskellige s-runer..
B-siden er opdelt i tre linjer. Det ser ud til, at pladen er vendt rundt, så linjerne ligesom på A-siden begynder i kanten med "lapperne"; men læseretningen lader sig ikke fastslå med sikkerhed, måske står den øverste linje på hovedet i forhold til de to nederste. Tegnene synes mere forvirrede end på A-siden, de bærer i højere grad præg at være runeefterlignende med løst henkastede bistave og udbredt spejlvending, her findes i øverste linje et venstrevendt þ, i midterlinen er det højrevendt. Efter tegnformerne at dømme er denne Ibsker-indskrift fra sen middelalder eller måske endnu yngre.

KØNG AMULET
Den lille tildannede genstand indgik i Nationalmuseets samlinger i 1947 (D13567), men er - sandsynligvis med urette - blevet regnet for et falsum af runologerne. Den har været i privat eje, og oplysninger om de nærmere fundomstændigheder savnes, men den skal stamme fra Glamsbjerg i Køng Sogn på Fyn. Den består af uren alabast, et ret blødt materiale, er 6,5 cm lang, 2 cm bred, 1,7-2 cm tyk, med afrundede ender og forsynet med et hul i den ene ende til en snor eller lignende. På den ene side er der indridset et kors, hvis arme fortsætter ned over de to tilstødende sider og ender i halvcirkelformede afslutninger. På korsstammen læses nedefra en indskrift, bestående af knap 1 cm høje runer:
aue·maria· "Ave Maria."
Runeformerne kan tyde på en datering til tiden fra ca. 1200 til 1400-1500; den "åbne" r-rune er typologisk gammel, og e-runen med en lille (vandret) tværstreg (som er forskellig fra æ, der gennemskæres af en lang skrå bistav) bruges f.eks. af Jakob Rød på hans røgelseskar og i et håndskrift med en runeskreven Mariaklage fra omkring 1300; de lange ensidige bistave på a-runerne er et ret sent træk.

PEDERSKER BLYAMULET 2
Det lille, noget fragmentariske blystykke (D 35/1998), der måler maksimum 1,9 × 1,7 × 0,3 cm, er et metaldetektorfund fra Store Gadegård, Pedersker Sogn, Bornholm fra 1997, som blev indsendt til Nationalmuseet i 1998. Omkring St. Gadegård er der påvist en af Bornholms største samlinger af langhuse fra vikingetid/tidlig middelalder, blyamuletten hører til et rigt skattefund/sølvfund, som ser ud til at kunne knyttes til et enkelt stort langhus fra 1000-årene. Den ligner den lille runeamulet, som blev fundet i samme område i 1996 (Nytt om runer 12 (1997), 7 f.) så meget, at det er sandsynligt, at de to amuletter har samme rister. Pedersker 2 er en lille rektangulær plade med afrundede hjørner, som har været bukket sammen på midten, et helt hjørne er forsvundet i et ujævnt, kantet brud. Før foldningen har fladen med to streger været delt op i tre lange linjer med 5-6 mm høje runer, der synes at have dannet en sammenhængende indskriftflade, som dog her er opdelt i en A- og en B-side af praktiske grunde. Noget af overkanten af B-siden er brækket af, så et stykke af indersiden af A kan ses. Svage spor viser, at blypladen har haft indskrift på begge sider; men vi har måttet opgive at folde den skrøbelige strimmel ud. Overfladen er flere steder revnet og så stærkt ødelagt af korrosion, at læsningen er meget vanskelig. Der er dog ikke tvivl om, at der er tale om runer, ikke blot runeefterlignende tegn.
A-siden: ?ku? / ????(?) / ?(k)?
B-siden: -??? / ??þa? / (f)?(?)(m)?
På indersiden ses toppen af to runer i den øverste linje: -f(t)
Læsningen er behæftet med stor usikkerhed, og det er vanskeligt at vurdere antallet af tegn. I A-sidens øverste linje kan den fjerde rune muligvis opfattes som þ eller b med den nederste del af en bælg i brudkanten. I betragtning af den tidlige datering må runen med en skrå bistav gennem hovedstaven fra højre ned mod venstre være en a-rune snarere end en æ-rune - også på Pedersker 1, hvor den er translittereret æ. Da Pedersker 2 er så dårligt bevaret, er det umuligt at give en tolkning af indskriften, det kan ikke engang afgøres, om det har været en sprogligt meningsgivende indskrift (på latin?) eller en uforståelig (magisk) kombination af runer.

Nyfund fra Grønland

GÅRDEN UNDER SANDET (GUS) RUNESTAV
Den tidligere omtalte træstykke fra 1996-udgravningerne med en knuderune-futhark (Nytt om runer 12 (1997), 10) har jeg haft lejlighed til at undersøge efter afsluttet konservering (i 1999). Det er en ca. 20,5 cm lang, maksimum 5,5 bred og ca. 0,7 cm tyk træstav (NKA 1950x3434), der stammer fra den seneste fase i gårdens liv, fra slutningen af 1200-årene til ca. 1350, med ca. 5 cm høje, komplicerede knuderuner på begge sider.
A-siden: fuþork
B-siden: ?stbmly
Det er ejendommeligt, at der mangler tre af futharkens 16 runer: hni, skønt indskriften på både A- og B-siden synes at være komplet. Risteren har vendt staven, så runerne på B-siden skal læses fra samme ende som A-siden; træet er stærkt medtaget. Mens f-runens bistave kan skimtes på A-siden, er den ventede a-bistav på den første rune på B-siden forsvundet.

GÅRDEN UNDER SANDET (GUS) KARVESTOK 2
Karvestokken eller tællepinden (NKA 1950x1869 fundet 1994) er et smukt forarbejdet træstykke med udskæringer på de tre langsider, det måler 15 × 2,8 × 1,4 cm og bærer præg af langvarig brug. De svage runespor blev først opdaget af Joel Berglund i Nuuk 1998, i 1999 har jeg haft lejlighed til at undersøge dem i København efter konserveringen. På den brede forside af karvestokken ses 15 fordybninger, foroven og forneden indrammet af karvskårne slange- eller zigzaglinjer, som gentages på de smalle langsider - en på den ene - to på den anden. På den glattede bagside ses svage spor af ganske fint indridsede, ca. 1,2 cm høje runer langs oversiden ca. 2 cm fra den venstre kant. Indskriften er knap 2 cm lang og en svag fordybning foran første hovedstav synes at være tilfældig.
to^r(d)(u) (eller: to^r(d)(r))
Efter binderunen: "grønlandsk" r med venstrevendte o-bistave, synes en d-rune med et stort nærmest ovalt "punkt" på hovedstaven at være tilsigtet, beslægtet med f.eks. d-runen i liþuadr på Kilaarsarfik/Sandnes 10 og en type, som er meget dominerende i de islandske indskifter. Skønt den sidste rune ser ud som en lidt kort u-rune, er det sandsynligt, at der skal stå r, idet den nederste bistav i et "grønlandsk" r (som rune 2) er forsvundet eller glemt i navnet Þórðr. Det kan sandsynligvis knyttes sammen med +t^o^r på den karvestok, som tidligere er fundet i GUS (Nytt om runer 9 (1994), 10 f.).

Arbejdet i øvrigt

Arbejdet med en opdatering af de danske runeindskrifter med henblik på nyudgivelse blev i 1998 fortsat i Runologisk Laboratorium takket være støtte til studenterhjælp fra "Lis Jacobsens Arv".

Seniorforsker, museumsinspektør Marie Stoklund
Runologisk Laboratorium, Danske Afdeling
Nationalmuseet, København

Go to the presentation in English, "Work at the Runological Laboratory, Copenhagen (1998) - English Summary".

Go or return to the main page for Nytt om runer.